Før du ansøger om en gasteplads ombord, er det afgørende for både os og dig selv, at du har en grundig forståelse af, hvad det indebærer at sejle på langtur, både generelt og specifikt hos os. Vi forventer, at du har læst alt under afsnittet “At sejle med os” og “Praktisk information”. Det er også en god ide at have sat sig ind i dykning ombord, inden du sender din ansøgning. Ved du endnu ikke hvilket togt, der passer dig bedst, så tag et kig på vores destinationer.
Det er vigtigt for os at skabe en velafstemt besætning, hvor vi før påmønstringen har afstemt forventningerne til turen. Dette inkluderer personlige samtaler med potentielle matches. Det kan derfor være en lidt længere proces, men vi bestræber os på at svare så hurtigt som muligt til alle ansøgere. Hvis du ikke har hørt fra os inden for en uge, er du velkommen til at kontakte os via Facebook eller Instagram, da din ansøgning muligvis er gået tabt. Vi glæder os til at læse jeres ansøgninger.